top of page

Min uddannelse

_RGB7753 2_edited.jpg

"Som terapeut oplever jeg, at relationen er mindst lige så afgørende for et godt resultat, som den metode, terapeuten gør brug af. Derfor lægger jeg vægt på en tryg og tillidsfuld kontakt imellem os, der er præget af respekt og ligeværd.

Jeg tager altid udgangspunkt i din virkelighed, som du oplever den, og møder dig åbent og ærligt uden forudindtagne holdninger."

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

Jeg overholder derfor Dansk Psykoterapeutforenings etiske regelsæt.

Uddannelse

I juni 2022 blev jeg færdiguddannet som psykoterapeut hoshos Essens, som er en uddannelse, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

Det er en 4 år lang uddannelse, hvor der er stor fokus på samtalen og relationen i forbindelse med terapierne. Vi har undervejs i vores uddannelse også træningsklienter.

​

 

Essens skriver bl.a. om deres uddannelse:

Gestaltterapi er en psykoterapi med en fænomenologisk arbejdsmetode og en eksistentialistisk baggrundsfilosofi. Gestaltpsykologi er det oprindelige psykologiske udgangspunkt. I de seneste år er gestaltterapi integrativt nuanceret og velbeskrevet ud fra nyere forskning og psykologiske teorier. Også mindfulness er en integreret del af gestaltterapi.

Fænomenologi betyder bestræbelsen på at sanse og registrere, hvad der er, uden at lade sig forstyrre af, hvad der ”burde” være.

Eksistentialisme betyder at forholde sig til, hvad der er, ligeledes uden at lade sig forstyrre af, hvad der burde være.

Den fænomenologisk-eksistentielle samtale baserer sig altså først og fremmest på iagttagelse og beskrivelse af, hvad der er, for derpå at forholde sig til det foreliggende, dvs. undersøge ønsker og frygt i den forbindelse, for endelig at understøtte den hjælpsøgende i at foretage sit eget eksistentielle valg.

Det eksistentialistiske værdigrundlag har en særlig betydning når vi afholder kurser samt i uddannelsen og i de studerendes faglige og personlige udviklingsproces.​

Jeg er klar til at hjælpe dig. Jeg har ingen ventelister og har tid, når du har fri. Skriv til mig i min kontaktformular, eller send en sms til mig på tlf. +45 93 99 23 41, så ringer jeg dig op.

  • White Facebook Icon
bottom of page